Gør som 25 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Ofelia i Skuespilhuset ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Ofelia i Skuespilhuset

I den smukke højloftede foyer midt i det myldrende havneliv byder restaurant Ofelia velkommen. Her kan du opleve regionens delikate råvarer og sæsonernes skiften i en menu, der forener velsmag, sundhed, bæredygtighed og økologisk bevidsthed.

 

Økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd

Ofelias køkken bygger på glæden over den skatkiste af råvarer, som regionens have, skove og marker bugner af. Her er fokus på den mangfoldighed af smagsoplevelser, som hver ny sæson byder på. Kokketeamet vælger råvarer, der har en særlig velsmag, er produceret bæredygtigt og med hensyntagen til dyrevelfærd. Derudover består Ofelias retter af mindst 30 procent økologi. Snup en hurtig kop kaffe i solen til duften af hav på den store terrasse, nyd Ofelias nyfortolkninger af det danske smørrebrød til en frokost med gode venner, familie eller forretningsforbindelser. Du kan også begynde din aften i teateret med en madoplevelse, der sætter gang i alle sanser.

 

Billedskøn udsigt til hav og kultur

Restauranten er opkaldt efter Hamlets udkårne, Ofelia, i Shakespeares ikoniske skuespil. Et oplagt navn til et spisested i Københavns eget skuespilhus på Sankt Annæ Plads 36.

I havneindløbet bruser de blå havnerundfartsbåde frem og tilbage og der er udsigt til både Operaen, Holmens gamle mastekran og kongeskibet. Nyd udsigten inde fra den smukke højloftede foyer eller tag en pause i solen på den store træterrasse og fornøj ganen med kaffe, te, et glas iskold æble/havtornsaft eller en kanelsnurre.

I sommerperioden er den store terrasse ligeledes et ideelt sted at sippe kølige cocktails, fadøl, iskaffe eller andre kolde forfriskninger fra udendørsbaren. Det er svært at forestille sig et bedre sted at tilbringe en lys nordisk sommeraften end lige præcis her.

 

POP-UP: Smørrebrød til kanten

Ofelia har indgået et spændende samarbejde med den pikante smørrebrødsdronning, Tyremor. I perioden fra den 17. februar og frem til den 27. marts 2020 komponerer hun sine fortolkninger af hverdagsfrokosten i form af kreative håndmadder tilsat gangsterrap og noter af hor.

Thilde Gilling Andersen aka Tyremor har slagtet svin, siden hun var tumling, arbejdet med latex og special effects i sine tyvere, grillet rensdyrhjerter i en norsk sølvmine, brygget øl i en polarstorm og forført selveste Michelinguiden med sin version af en tartar.

Kast dig frådende over Redbone, Prima Nocte eller Up in Smoke og skyl ned med Tyremors beskidte hjemmebrændt - fordi en frokost uden snaps kaldes morgenmad. 

Tyremor ved lige, hvordan den skal flækkes, og vil du spise, til du flækker, så ved du, hvor det går ned. TYREMOR X OFELIA i Skuespilhuset.

 

I alt 3.187 anmeldelser

+ Flere anmeldelser