Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Havfruen LUKKET ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i
!

Bemærk venligst at du ikke længere kan booke på denne restaurant

Havfruen LUKKET

Midt i det historiske og charmerende Nyhavn finder du Havfruen. En restaurant, hvor original hverdagsmad tilberedt af sæsonens fisk og grøntsager serveres dagen lang, og hvor der er plads til såvel lokale københavnere som turister. Bag restauranten står Frederik Bille Brahe, der i forvejen er kendt for sin populære café Atelier September i Gothersgade.  

 

Kvalitet i køkkenet

Kvalitet er køkkenets kerne på Restaurant Havfruen, og de vigtigste ingredienser er altid årstidens bedste råvarer fra lokale producenter. På tallerkenen kan du derfor forvente frisk fisk og gode grøntsager af højeste kvalitet, og uanset om det er vinterkulden eller sommersolen, der farver dine kinder røde på gåturen gennem Nyhavn, så er du garanteret friske råvarer hos Havfruen.

 

Kendte retter med karakter

Frederik Bille Brahe har en ambition om at tilbyde et alternativ til Nyhavns traditionelle turistmad. Han vil lave ”… interessant hverdagsmad, som kan berige og overraske i hverdagen”, fortæller han.

På menukortet finder du derfor klassiske hverdagsretter med et kreativt og karakterfuldt præg. Til frokost kan du eksempelvis få fiskefrikadeller med syltet fennikel crudité eller tyrehjerte tomatsalat med vanilje og citrus urter. Om aftenen sendes du på en sydeuropæisk rejse, der byder på blandt andet ceviche af kammusling, stegt blæksprutte, torsk med piperade, krydrede blåmuslinger og sæsonens grøntsager. Dessertkortet er friskt med en god balance mellem syre og sødme – såsom grapefrugt brulée og den klassiske chokolade-fondant men med en kreativ fortolkning og berejste indslag som avocado-is og matcha te.

 

Manden bag

Frederik Bille Brahe har erfaring fra nogle af de mest anerkendte restauranter i både Danmark og London, eksempelvis Kong Hans Kælder og Sketch.

Som kok er han artistisk, æstetisk og kreativ og inspirationen til sin madlavning henter han både fra rejser og i livet generelt: ”Inspirationen stammer fra Nyhavn og fra livet i almindelighed – alt fra hele verden til den snævre kreds – fra alle oplevelser med mad, musik og kunst - virkelig fra alt, der danner os som mennesker på vores vej gennem livet ” fortæller han. 

 

 

I alt 94 anmeldelser

+ Flere anmeldelser