Gør som 13 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Mirabelle ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Guldbergsgade i hjertet af Nørrebro finder du Mirabelle, der både er et bageri, en café, et takeaway-sted og en restaurant. Her er der noget for enhver smag dagen lang, hvad enten du har lyst til en kop kaffe og en croissant i farten eller du vil slappe af med en god gang hjemmelavet charcuteri og frisk mozzarella til aften.

Økologisk bagværk  

Mirabelle udsprang af køkkenet på Relæ i Jægersborggade og blev i 2014 til et selvstændigt bageri med café, takeaway og restaurant. Bageriet udvikler konstant deres naturgærede, økologiske kvalitetsbrød og sortimentet byder blandt andet på deres berømte surdejsbrød, populære croissanter, smagfulde rugbrød og dagens udvalg af søde sager.

På Mirabelle er økologi og bæredygtighed altid på menuen – Eksempelvis er deres surdejsbrød lavet af økologisk ølandshvede, der er dyrket og malet på den lokale Kornby Mølle, hvor landmand Per Grupe producerer økologisk og bæredygtigt korn. Du kan købe bagværk med hjem fra deres take-away luge hver dag fra klokken 7-18.

Kom indenfor og sæt dig ned

Hvis du godt kan lide duften i bageriet, så kan du også blive hængende i deres hyggelige lokale. Her kan du bestille bord fra tidlig morgen til sen aften og nyde deres gode bagværk, en morgenkomplet, dagens friske pasta, husets charcuteri, hjemmelavet burrata ost eller andre lækre sager, der får tænderne til at løbe i vand.

Lokalet er småt og intimt og stemningen er afslappet. Der er der plads til alle, som de er – store som små, lokale som turister. I kommer til at sidde tæt og med et kig ind i bageriet, hvor al bagværk og pastadej produceres i hånden hver dag (hovedsageligt i morgen- og dagtimerne).

Grøn og hjemmelavet mad

Køkkenet på Mirabelle er i tæt synergi med BÆST, som ligger ved siden af, og har solide rødder i filosofien bag Relæ og Manfreds i Jægersborggade, hvor økologi og holdningsbaseret produktion er en naturlig del af kvaliteten.

På Mirabelle har de en stor forkærlighed for italiensk håndværk og for danske råvarer. Deres sortiment af retter bygger altid på økologiske ingredienser ligesom grønt altid spiller en stor rolle hos dem - Vælger du en frokost eller aftenmenu, så er du eksempelvis garanteret mindst én eller flere rene grøntretter. 

 

I alt 1.266 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser