Aristo Café & Restaurant
Aristo Cafe & Restaurant er beliggende på Islands Brygge med udsigt til solnedgange over Københavns Havn. Her serveres nordisk kvalitets mad tilberedt af sæsonens bedste råvarer, som kan nydes både til frokost og til aften.
Panoramavinduer med udsigt
De store panoramavinduer giver dig en overdådig udsigt over byens tårne og livet i havnen. Når vinterkulden bider i kinderne, kan du holde varmen inden døre i restauranten, som er indrettet i samarbejde med den anerkendte arkitekt Flemming Haslund fra Haslund Interiør. I vinterhalvåret holder foreningen Vinterbad Bryggen til i Havnebadet Islands Brygge lige ude foran, og om sommeren er området et af Københavns mest eftertragtede badesteder.
På varme dage kan du sidde udendørs på Aristos store terrasse og nyde udsigten over den livlige havn og Københavns smukke solnedgang, og med vandhunde, hundeluftere og havneliv er der året rundt en livlig atmosfære omkring Restaurant Aristo.
Sæsonens råvarer
Menukortet byder på et bredt udvalg af delikate retter, der følger sæsonen. Derfor udskiftes menuen cirka hver 2. måned for altid at holde trit med sæsonens udvalg af råvarer. Køkkenet er franskdansk og her kreeres diverse smørrebrød med for eksempel rødspætte eller rejer til frokost samt retter som foie gras terrine, muslinger og kronhjort til aften. Med deres menu henvender de sig til et bredt publikum og der er mulighed for både at stille den lille og den store sult med alt fra mindre appetitvækkere til den helt store fire retters menu.
Hold dit næste selskab her
Aristo danner ofte rammen om særlige begivenheder og events, og de lægger gerne lokaler til dit næste arrangement. I restauranten har de plads til 80 spisende gæster foruden deres store udeområde, hvor der alt afhængig af vejret kan opstilles terrassevarmere. Arrangementet tilpasses så det bliver netop som du ønsker det. Menuen kan du frit sammensætte ud fra Aristos store selskabsmenu, og der er mulighed for alt fra en mindre buffet til en hyggelig fejring over i den helt store fest.