Madindustrien
Ved Dæmningen i Vejle finder du Madindustrien, hvor kan du se frem til ærligt måltid i høj kvalitet. Her finder du ingen lange foredrag om vinens historie, ingen råvarer fra eksotiske lande og ikke noget langt menukort. I stedet kan du ganske simpelt glæde dig til et fremragende måltid. Her er filosofien nemlig enkel: Den tid du er her, skal du have det godt.
Gastronomiske oplevelser til små priser
Madindustrien er essensen af fremragende madlavning til en fornuftig pris. Med afsæt i de bedste råvarer, serverer Madindustriens kokke fantastiske måltider med ko, gris eller fisk – uden det koster en bondegård. Faglig stolthed er et nøgleord for køkkenets dedikerede kokke, som stræber efter at levere en gastronomisk oplevelse, der ingenlunde går på kompromis med kvaliteten.
Rustikke rammer med hyggelig atmosfære
Madindustrien er beliggende i den gamle bryggerigård i Vejle. Stedet rummer både restaurant, bar og selskabslokaler. Her har man bevaret de rustikke rammer for at skabe et råt og stilfuldt look. I denne oase kan du trække dig tilbage og nyde et godt måltid, en kold øl eller et glas vin i afslappede omgivelser.
Nærværende og personlig betjening
Men selvom væggene ikke er polstret med filt og flere liter maling, er hyggen altid på sin plads, når du besøger Madindustrien. Fra det øjeblik, du træder ind i rummet, bliver du taget imod af restaurantens venlige og imødekommende personale, som viser dig til bords. Den personlige betjening er altid i højsædet, når du besøger Madindustrien, for når du er her, skal du have det mest mulige ud af oplevelsen.
Afhold dit firmaarrangement her
Madindustrien ligger inde med perfekte rammer, hvis du skal afholde en firmakonference eller forretningsmøde. Inviter kollegaerne indenfor i et anderledes og spændende mødelokale, hvor der er højt til loftet og rum til at tale frit. De rå mursten på væggene giver rummet sjæl, og her er alt det, du har brug for af udstyr.