Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Cap Horn ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Træder du hen ad Nyhavns brostensbelagte kaj, vil du ikke kunne undgå at støde på Cap Horn. Her kan du nyde god mad med udsigt til smukke træskibe, hav og farverige bygninger fra husets terrasse.


Kulturel støbeske

Nyhavn er kendt for sit pulserende liv, og den charmerende adresse er et attraktivt udflugtsmål for både turister og københavnere. Du har ikke set København rigtigt, før du har set Nyhavn. Denne destination er kultur serveret i sin reneste form. Hver en bygning, hver en båd, hvert et sted og hvert et hjørne gemmer på en historie, der er lige så farverig som de huse, der spejler sig i vandoverfladen. Dette gør sig også gældende for restauranten Cap Horn, hvis ældgamle lokaler før i tiden blev brugt som tilholdssted for tørstige søfolk og letlevende damer. I dag er løssluppenheden erstattet med en øget bevidsthed omkring kvaliteten af råvarer dyrket lokalt.


Dansk bistro med friske råvarer 

Cap Horn er en moderne, dansk bistro, hvor traditioner og danske livretter mødes i nye fortolkninger. Her værner og kræser de både om detaljerne og de danske køkkentraditioner, samtidigt med at de gentænker og udfordrer retterne og giver dem nyt liv og forunderlige smage. Bag komfurets flammende blus knokler kokkene dagligt for at tilberede maden helt fra bunden, hvilket de sætter en stor ære i. Derfor vil du blandt andet opleve at surdejsbrødet er hjemmebagt, smøret hjemmekærnet og deres creme fraiche og kærnemælk hjemmesyrnet. Menukortets retter følger desuden sæsonens udbud af frugt og grønt, så råvarerne altid er så friske, som de overhovedet kan blive. Kvalitet er i højsædet i alle henseender – både når det gælder grøntsager, kød, kaffe, te og øl.


En Tholstrup-restaurant med stort format

Cap Horn er ejet af restauratørfamilien Tholstrup, som administrerer i alt fire restauranter i København. Heriblandt Huks Fluks, Nyhavns Færgekro og Zeleste. Tholstrups restauranter kan alle karakteriseres ved deres passion for god kvalitet, kærligheden til at benytte årstidens bedste råvarer og sidst, men ikke mindst den dybe respekt for værdien i at nyde et måltid sammen med andre mennesker. Denne ånd vil du derfor også kunne mærke, når du sætter dig til bords hos Cap Horn.

 

I alt 713 anmeldelser

+ Flere anmeldelser