Gør som 12 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Sjette Frederiks Kro ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Sjette Frederiks Kro

Midt i skoven i Risskov, ikke langt fra Aarhus centrum, ligger Sjette Frederiks Kro. Her finder du klassisk kro stemning og god dansk mad med panoramaudsigt over Aarhusbugten.   

 

Perfekt placering

Kroen ligger i en smuk, gammel bevaringsværdig bygning fra 1826 i udkanten af skoven og med udsigt over Aarhusbugten. Går du ned af trappen fra kroen, havner du direkte ved badeanstalten Den Permanente, der bliver flittigt brugt både sommer og vinter. Kroen er således oplagt at besøge i forbindelse med et dyp i havet – eller blot en gåtur i den smukke Risskov. Der er kun 3 kilometer ind til Aarhus Domkirke, og gåturen fra centrum er smuk langs havn, hav og skov.

 

Klassisk dansk mad

Sjette Frederiks Kro serverer klassisk dansk mad med masser af kærlighed og respekt for det danske køkken. Til frokost kan du forkæle ganen med danske klassikere som tarteletter, stjerneskud, sild og pariserbøf og til aften finder du enkelte á la carte retter samt en tavlemenu, som kreeres på dagen af køkkenchefen. Tavlemenuen skifter fra dag til dag, så det altid er de friskeste råvarer, der havner på din tallerken. Fra september 2016 serveres fredag og lørdag ’Konceptet’, som består af brød med dip, Appetizer og tre retters menu med udvalgte vine ad libitum.

Herudover er der i weekenderne et stort kaffe-kagebord, der ligeledes hylder de danske traditioner og byder på eksempelvis Othellolagkage, teboller med smør, kringle, hindbærsnitter og småkager samt kaffe, te og varm kakao. I weekenden kan du ligeledes sætte tænderne i kroens såkaldte ’Kronch’, hvor der serveres alt fra Mor Annas hjemmebag og friskpresset juice til danske favoritter som lun leverpostej og laksesalat over i brunch-klassikere som æg, ost og diverse pølse- og charcuteri-specialiteter.

 

Fester og fødselsdage

Kroens rammer er perfekte for private fester. Her kan du holde bryllup, reception, fødselsdag, konfirmation eller andre arrangementer. Du kan kontakte kroen direkte via deres hjemmeside for at aftale mere herom. 

 

 

I alt 4.883 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser