Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Cafe Hack ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Cafe Hack er et brasserie og restaurant med højt gastronomisk niveau. Cafeen ligger i hjertet af Aarhus lige ved siden af Aarhus Teater, og er landskendt for sit radioprogram, der sendes hver søndag formiddag på P4. Udover god radio, så laver de også rigtig god mad på et højt gastronomisk niveau.

God mad dagen lang

På Cafe Hack serveres der både brunch, frokost og middag. Efter teatertid er der også mulighed for at forudbestille lette natmadstallerkner.

Cafe Hack er det ideelle spisested for dig som teatergæst, der gerne vil krydre din teateroplevelse med god mad til ganen. Du kan hoppe på teatermenuen inden aftenens forestilling, eller du kan forudbestille en lettere anretning til den lille sult sidst på aftenen, når forestillingen er forbi.

Med sin centrale placering i hjertet af Aarhus er Cafe Hack dog ikke blot oplagt for teatergæster. Her er også plads til dig, der er på shopping tur eller dig, der leder efter et hyggeligt spisested til en gang brunch med kæresten eller en middag med familien.

Menukortet byder på klassiske retter til frokost og aften, og retterne skiftes jævnligt ud for at følge sæsonen. Nyd deres frokostbræt med et udvalg af lækre frokostretter eller kom ind, når mørket falder på til kokkens 2.-3. retters aftenmenu, der byder på klassiske, velsmagende retter baseret på friske, sæsonaktuelle råvarer.

Restaurant og radio

Som noget særligt kan du også overvære radiooptagelserne til det populære program, mens du nyder månedens brunch med kaffe, juice og et glas mousserende vin. Programmet bliver sendt hver søndag formiddag på P4, hvor den garvede vært Søren Dahl inviterer lyttere og gæster velkommen til 2 timers live radio fra Cafe Hack. Det er meget populært at overvære optagelserne, og det er derfor nødvendigt at købe billet på forhånd. Dette gøres gennem Aarhus Teater via telefon eller online her

 

I alt 172 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser