Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Skovmøllen ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Skovmøllen

Ved den gamle skovmølle i Marselisborg Skov i Aarhus finder du Restaurant Skovmøllen, der på ægte Morten Koch-stil serverer god dansk mad i ideelle omgivelser. Siden starten af 1800-tallet har Skovmøllen været et attraktivt udflugtsmål. Møllen ligger tæt på både Moesgaard Museum og Moesgaard Strand, og er en oplagt frokost, eftermiddags- eller middagspause, hvis man er på de kanter.

Skovmøllen drives i dag af makkerparret Anders Udengaard og Rune Aaby, der også driver Restaurant Unico ved golfklubben i Højbjerg.

 

Klassisk dansk gastronomi

Skovmøllen har speciale i dansk frokost og smørrebrød, og retterne tilberedes med stor respekt for det danske køkken og Skovmøllens unikke historie, udseende og beliggenhed.

Køkkenet på møllen er klassisk dansk og behandler danske og lokale råvarer med respekt og omtanke. Maden er en hyldest til de danske råvarer, fødevareproducenter og ikke mindst den danske gastronomiske arv. For eksempel kan du nyde ’Sol over Skovmøllen’ med friskfangede sild fra egen røgovn eller dansk velfærdskylling fra Hopballemølle i tartelet.

Til frokost og aften kan du tage en enkelt ret eller sammensætte din egen menu alt efter sult og lyst. Om eftermiddagen kan du kigge forbi til en kop kaffe eller te og nyde dagens hjemmebag af møllens egen konditor, mens du lørdag og søndag formiddag kan se frem til en udsøgt weekend-brunch med danske og lokale specialiteter. Glasset kan du ligeledes fylde med lokale dråber. På hanerne finder du øl fra et af byens bryghuse, Aarhus bryghus, som er en oplagt kompagnon til smørrebrødet eller andre danske retter. De har også et stort udvalg af snaps.  

 

Morten Korch

Skovmøllen og dens indretning leder tankerne hen på en svunden tid. Polstrede stole, bænke med blomstrede puder, mørke plankeborde, malerier i guldramme og petroleumslamper sender dig tilbage i tiden, mens du ligeledes nyder en gammel klassiker fra menukortet.

Her kan du roligt sætte dig til rette i de lavloftede stuer med de gamle møbler og blot nyde historien, skoven, vandmøllen, hyggen og de skæve gamle vægge, som er en del af restaurantens særlige charme.

 

I alt 2.100 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser