Gør som 12 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden La Rocca ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

La Rocca ligger i det hyggelige Nansensgade-kvarter i gå-afstand fra Nørreports metro og Torvehallerne. Det er en restaurant, der er italiensk til fingerspidserne og på menukortet finder du et bredt udvalg af autentiske retter, som de italienske kokke tilbereder af friske råvarer og efter italienske traditioner.

 

Italien i København

Prosciutto crudo di Parma, Burrata ost, Ravioli, stenovnspizzaer og tiramisu er blot en brøkdel af de italienske lækkerier, som du kan finde hos La Rocca. Menukortet bugner af italienske specialiteter og det er næsten ikke til at vælge mellem de mange fristende klassikere. Heldigvis har kokken også sammensat en menu, så du ikke selv behøver at tage stilling. Er du særlig eventyrlysten, så fremtryller de desuden en ’menu-surprise’. Tag en bid af Italien og nyd den sprudlende stemning af intim travlhed, mens de italienske tjenere diskret sørger for at give dig den bedste oplevelse.

 

Alle er velkomne

Hvad end du vil nyde en romantisk middag med den du holder af, holde fødselsdag for alle vennerne eller invitere hele familien ud på middag, så er La Rooca stedet for dig. Her er plads til alle – også familiens allermindste. Når børnene har maven fuld af mad og er mætte og utålmodige, så kan de lege sammen i legerummet, mens de voksne nyder resten af middagen.

 

Dejlig gårdhave

Sæt dig til rette i La Roccas smukt indrettede lokaler i en enkel og elegant stil med skønne cafélatte-toner på væggene og klassiske lysekroner i loftet. I sommermånederne kan du også tage plads og nyde solen i den solrige og hyggelige gårdhave med et udpluk af nøje udvalgte specialiteter, som de italienske kokke og tjenere kreerer fra morgen til aften. Hos La Rocca kan du nemlig kigge forbi dagen lang og mæske dig i italienske specialiteter både til frokost og til aften alle ugens dage.

 

 

I alt 2.675 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser