Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Niels Juel ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Restaurant Niels Juel

Kom forbi Restaurant Niels Juel i Klitmøller og nyd godt af smuk udsigt til Vesterhavet, frisk fisk på kortet og godt selskab.

 

Danmarks måske bedste udsigt

Thy og Klitmøller er kendt for sin rå og smukke natur, som byder på masser af oplevelser både til lands og til vands. Rygtet om de temperamentsfulde bølger er nået hele vejen rundt om jorden, og vandglade surfere valfarter til det såkaldte ‘Cold Hawaii’ for at udfordre havets iltre temperament på et surfbræt.

Centralt i Nationalpark Thy ligger en perle af en restaurant. Navnet er Niels Juel, og stedet kan prale af at have en af kongerigets bedste udsigter med blot 20 meter til det brusende vesterhav. Menuen byder ikke overraskende på friskfanget fisk, som er smukt præsenteret med hjælp fra køkkenets kokke.

 

Kvalitet frem for kvantitet

Restauranten har fået sit navn efter den berygtede søhelt Niels Juel, og stedets historie trækker spor tilbage til 1975. Restauranten emmer af maritime detaljer og en gammeldags, hyggelig stemning. Her på stedet ligger fokus på kvalitet frem for kvantitet. Derfor finder du heller ikke et alenlangt menukort spækket med forskellige retter, men få velvalgte bud på måltider, som smager fantastisk.

Restaurantens køkken har åbent til frokost og aften og menuen byder på velkendte retter som Moules Frites, Stjerneskud, Pil selv rejer og oksemørbrad. Om sommeren kan du også gå ombord i den populære fiskebuffet, som byder på mere end 14 forskellige fiskeretter og tilbehør.

 

Bæredygtige principper

Restaurant Niels Juel er stor fortaler for sit lokalmiljø, og derfor henter restauranten også så vidt, det er muligt, deres råvarer rundt omkring i omegnen. Blandt andet er fisken hentet i Hanstholm, og den er 100 procent bæredygtig. Husets sortiment af vine er hentet hjem fra Europæiske producenter for at spare sejlturen fra USA og andre destinationer, som ligger længere væk. Men der findes heldigvis også masser af god vin rundt omkring i Europa.

 

I alt 516 anmeldelser

+ Flere anmeldelser