Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Hyttefadet ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Hyttefadet i Nyhavn er en af gadens ældste udskænkningssteder, og de er stolte af at værne om traditionerne. Indretningen er holdt i det autentiske, menuen er dansk og drikkevarerne byder på lidt af hvert. Her kan du gå på opdagelse i vægmaleriernes historier om sømænd og havet.

 

En flig af det gamle Nyhavn

Vil du have en snert af det gamle Nyhavn, så skal du lægge vejen forbi Hyttefadet. Dét Nyhavn hvor havets sømænd sad og skrålede med på en vise, mens de skålede i Fernet Branca. Dét Nyhavn, hvor letlevende fruentimmere sad på skødet af hver og én. Gennem tiden har Hyttefadet fungeret som saylornes postkontor, da de ofte var væk i lange perioder ad gangen.

I dag er glædespigerne og sømændene væk, men historierne lever endnu, og en af dem kan opleves i vægmalerierne langs de brune paneler på Hyttefadet. “En sømand har sin enegang.”

Ude på facaden står “Hyttefadet skrevet med særlige bogstaver, der ligner et reb. Også her knytter der sig en historie om en mand, der ikke kunne betale sin regning. Manden var maler, og han indgik derfor en aftale med ejeren om, at han i stedet ville male stedets logo på facaden. Den maler hed Asger Jorn og er i dag en af nyere tids store kunstnere.

 

Værner om traditionerne

På grund af stedets lange historie, går Hyttefadets personale meget højt op i at værne om den gode service, som har trukket folk til i årevis. Menuen er dansk i form af traditionelle retter og masser af hygge. Alt dét tilsammen udgør Hyttefadets ånd.

Her er flere øl på hanen og endnu flere specialøl på flaske, og du kan også slukke tørsten i skønne vine, cocktails og varme drikke, så uanset hvad du foretrækker at skåle i, er det muligt hos Hyttefadet.

Hyttefadet har ølsmagning og snapsesmagning, der kan tilkøbes f.eks til en platte med deres frisksmurte smørrebrød.

 

I alt 996 anmeldelser

+ Flere anmeldelser