Gør som 12 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Grønbech & Churchill ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i
!

Bemærk venligst at du ikke længere kan booke på denne restaurant

Grønbech & Churchill

Restauranten Grønbech & Churchill er beliggende på hjørnet af Toldbodgade og Amaliegade tæt på Churchillparken i København. Restauranten åbnede i 2011 og allerede i 2012 kunne de høste frugten af deres flotte arbejde og pryde sig med en af de eftertragtede stjerner fra gastronomiens fornemste guide, Michelin-guiden.

 

Stjernekok bag komfuret

Restauranten ejes af Rasmus Grønbech, der har en fortid på michelin restauranten Kong Hans Kælder, på Saison i Hellerup, Krogs Fiskerestaurant samt har arbejdet både i San Francisco og på det 5-stjernede hotel Château Eza på den franske riviera.

 

Respekt for råvaren

Når du bestiller bord her, kan du se frem til en spiseoplevelse med særligt fokus på de gode råvarer. Rasmus Grønbech og hans hold af dedikerede kokke lægger en ære i at arbejde med råvaren i den oprindelige form, og at forfine den med enkelte midler, så hver råvare får sit eget særpræg.

Råvaren er uden tvivl den vigtigste ingrediens i køkkenet hos Grønbech & Churcill, og den er altid udvalgt efter kvalitet og sæson. Køkkenet kan karakteriseres som lokalt, men det er ikke utænkeligt at olier, krydderier, eddiker og lignende oprinder fra en fjernere verden. Det vigtigste for Grønbech og kokketeamet er at skabe en smagfuld verden for gæsterne.

 

Nordisk, rustikt og personligt

Restauranten har hyggelig atmosfære og er indrettet med nordisk enkelhed, stilfærdig, moderne grafik og gamle kakkelovne. Det rustikke udtryk går igen i indretningen såvel som i madlavningen ligesom deres personlige udtryk skinner igennem i både smag, anretning og indretning. Som de selv beskriver det: ”Vores stil er vel det vi må kalde ’vores’ egen’. Den er ikke dogmatisk. Men umiddelbar – idérig – smagsrig – samt letforståelig”.

Restauranten har plads til omkring 55 gæster og køkkenet har åbent både til frokost og aften, så der er rig mulighed for at sætte tænderne i Grønbech & Churchills innovative og populære kreationer. 

 

 

I alt 196 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser