Gør som 12 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Geranium ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Geranium har til huse på 8. etage i Fælledparken midt i København. Herfra har man som gæst en drømmende udsigt over parkens trækroner og byens grønne kobbertage. Beliggenheden understreger Geraniums vision om gastronomisk udsyn og diversitet og deres stræben efter at udforske spændingsfeltet mellem det urbane og det naturlige.

 

Tre Michelin-stjerner

Geranium blev i februar 2016 beriget med den tredje Michelin-stjerne, og toprestauranten blev hermed Danmarks første trestjernede Michelin-restaurant. Ifølge Rebecca Burr fra Michelinguiden skyldes det blandt andet, at køkkenchefen Rasmus Koefoed er "en stor håndværker, stærkt talentfuld, men også ydmyg som person. Han synes at have en medfødt gave, hvor intet er forceret eller overdrevet," forklarer hun til Politiken. Hun tilføjer: "Det virker, som om han på alle måder har det perfekte hold omkring sig, heriblandt hans restaurantchef og partner (Søren Ledet, red.), der er lige så professionel og dedikeret. Nogle af de retter, jeg har fået igennem årene, er bare blevet løftet til det næste niveau. Tiden var den helt rette til en tredje stjerne."

 

Verdens bedste kok

Ikke nok med at restauranten har hele tre Michelin-stjerner, og i øvrigt ligger nummer 28 på listen over verdens bedste restauranter i 2016, så har Geranium også verdens bedste kok. Køkkenchefen Rasmus Kofoed blev i 2011 kåret som verdens bedste kok i verdensmesterskaberne i kokkekunst, Bocuse D’Or.

Rasmus Kofoed er desuden den mest vindende køkkenchef i Bocuse D’Or-konkurrencen nogensinde, da han forinden sin sejr sikrede sig både en sølv- og en bronzemedalje. Der hersker vist ingen tvivl om, at du med en bestilling på Geranium er sikret en smagsoplevelse af højeste kvalitet.

 

Eftertragtet oplevelse

Geranium har i kølvandet på Michelin-udgivelsen i 2016 oplevet en sand bookingstorm, hvor gæster fra både ind- og udland vil opleve restaurantens høje gastronomiske niveau. Er du en af de kommende heldige gæster, så venter der dig et lyst, let og dynamisk køkken, hvor missionen er at frembringe måltider, der inddrager alle sanser - restaurerer, udfordrer og beriger.

 

 

I alt 3.612 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser