Gør som 12 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Bastards ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

I hjertet af København tæt ved TivoliAxeltorv ligger Restaurant Bastards. Her er der fokus på retter kreeret af friske råvarer i sæson fra lokale producenter. Derfor skifter menuen dagligt alt efter hvilke friske råvarer, der kommer ind af døren den givne dag.

Holdet bag

Bag Bastards står de to kokke Mathias Silberbauer og Patrick Morell, der blandt andet har erfaring fra Relæ, Manfreds, Bæst, Madklubben og den kendte Michelin-restaurant The Clove Club i London.

God kvalitet og økologiske råvarer

På Bastards arbejder de med økologiske råvarer af høj kvalitet. Råvarerne får de fra små lokale producenter, og menuen afhænger derfor af hvilke dyr og grøntsager, de leverer den givne dag.

Og for Mathias Silberbauer passer det ganske glimrende med det uforudsigelige menukort:

”Man ved aldrig, hvad der er på menukortet før kl 15 på dagen – på den måde får råvarerne lov til at diktere menuen,” fortæller Mathias og tilføjer:

”Det betyder også, at vi får nogle råvarer, som jeg ikke kender i forvejen, og så handler det om at være kreativ. Det er spændende.”

Nose to tail-koncept

På Bastards får de hele dyr hjem fra deres landmænd, og de arbejder derfor ud fra nose to tial-princippet, hvor de bruger hele dyret i madlavningen. Det betyder et minimum af madspild og masser af spændende retter, der ikke udelukkende består af de mest klassiske udskæringer.

Moderne dansk mad

Maden kan karakteriseres som værende moderne dansk og europæisk. I køkkenet anvender de ’old shcool’ metoder og teknikker, men deres tankegang er moderne. Det skaber et spændende udtryk, hvor klassisk håndværk og traditioner møder det moderne nordiske køkken.

Gode anmeldelser

Bastards får rosende ord med på vejen fra både gæster og anmeldere. Blandt andet modtog de fire stjerner i Berlingske, hvor anmelderen blandt andet skriver:

”En bistro med fokus på grøntsager fra små, økologiske avlere er bestemt ikke lige, hvad man venter at finde her. Ikke desto mindre ligger Bastards køkken i mine øjne tæt på idealet for moderne dansk mad i mellemklassen.”

 

I alt 27 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser