Gør som 12 millioner andre: Find din næste restaurantoplevelse her

Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Format ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Holdet bag den succesfulde Michelin restaurant formel B har åbnet Restaurant Format i det nyrenoverede Hotel Sankt Annæ centralt i København. Her kan du opleve sublim mad og opmærksom service i hjertet af København med blandt andet Nyhavn og Amalienborg som naboer.

Michelin-erfaring i bagagen

Ud over Michelin restauranten formel B driver ejerne Kristian Arpe-Møller og Rune A. Jochumsen i forvejen også Restaurant Sletten, Uformel og Palægade. Samtlige af deres restauranter høster roser fra både gæster og anmeldere, så der er god grund til at kigge forbi deres nyeste skud på stammen, Format.

Med sig i projektet har ejerne chefkok William Smith og restaurantchef Morten Steen Andersen, der vil sørge for at give gæsterne en sublim oplevelse.

William Smith er oprindeligt fra Australien, hvor han har arbejdet på et hav af restauranter. I Danmark har han blandt andet arbejdet på Mielcke & Hurtigkarl, Michelin-restauranten Geranium, Uformel, Kong Hans Kælder samt Marchal. Morten Steen Andersen har tidligere arbejdet på blandt andet Geranium, Restaurant Herman, formel B samt Frederiksminde.

Holdet bag er kort sagt spækket med stjerne-erfaring, som de tager med sig videre til Restaurant Format.

Smag, kvalitet og håndværk

William Smith og Morten Steen Andersen forklarer, at ”det vigtigste bag en ret er smagen, kvaliteten og håndværket – og det kommer med at udvælge de rigtige råvarer og have fokus på miljø, lokale råvarer og økologi”. Og de fortsætter: ”Vi er drevet af at levere sublim mad og opmærksom service. Vi brænder for at lave noget, som vi selv tror på, og som vi synes har format.” – Deraf navnet.

Format og Form Bar

Kig forbi og nyd en cocktail og lidt godt i baren, som de kalder Form Bar, eller sæt dig godt tilrette i restauranten, Format, hvor du både kan gå på opdagelse i a la carte kortet eller vælge kokkens sammensatte menu.

 

I alt 95 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser