Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Restaurant Garden ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

På hjørnet hvor Gothersgade og Landemærket møder hinanden ligger Garden Restaurant & Vinbar. Her serveres nordisk mad med personligt præg og skønne øjeblikke, mens København passerer revy lige for døren.
 

Et sted med charme og personlighed

Garden er med sin charmerende og livlige placering midt i Københavns hjerte et oplagt mødested til en hyggelige frokost, en god middag, et glas vin eller en kop kaffe med kig til det travle byliv på Gothersgade. Navnet Garden er bestemt ikke malplaceret, Kongens Have ligger nemlig som genbo til restauranten. Indenfor venter Københavns hyggeligste kælder.

 

Køkkenet hos Garden er dansk- og nordisk præget. Menuen skabes ud fra sæsonens bedste ingredienser, og maden laves altid fra bunden med råvarer, som restauranten får fra deres familiegård, Nørre Søby kød og Grambogaard. Familiegården leverer også til Amalienborg, så hvem ved – måske du spiser samme nye kartofler som Dronningen, når du besøger Restaurant Garden?
 

Lækkerier på tallerkener og i glas

Menuen spænder bredt både til frokost (lørdag og søndag) og til aften. Vælg mellem forskellige størrelser af tapasbræt, lækre smørrebrød og forskellige a la carte retter til frokost. Til aften serveres udover førnævnte også 3- og 5-retter menuer.

Til det store udvalg af dejlige retter følger selvfølgelig et godt vinkort og et bredt udvalg af lækre cocktails, som kan nydes før, under og efter middagen. Garden serverer også kvalitetsøl fra Jacobsen og lemonade.
 

Øjeblikke med dem, du holder af

Garden Restaurant & Vinbar tager sig godt af sine gæster – det kan smages og mærkes. Følelsen af at nyde øjeblikke med dem, man holder af, er dét restaurantens ejere ønsker at give videre til deres gæster. Det er uanset, om man har hele aftenen, eller blot kigger forbi til et koldt glas rosé i sommervarmen eller en varm kop kakao på de koldere dage.

 

I alt 1.497 anmeldelser

+ Flere anmeldelser