Fotos
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Gedulgt ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Gedulgt er Århus nye skjulte oase, der gemmer sig i en baggård i den rolige Fredensgade tæt ved Rutebilstationen. Det er folkene bag den anmelderoste og populære mad- og cocktailbar, St. Pauls Apothek, der åbner en kærkommen søster, og her kan du se frem til eksperimenterende cocktails på et højt niveau.

En af verdens bedste cocktailbartendere

Manden bag baren er den talentfulde Hasse Bank Johansen, der er blandt de bedste cocktailbartendere i verden. Sammen med to partnere slår han dørene op til det nye baggårdsprojekt, der fremadrettet vil servere kvalitets cocktails til århusanerne i deres nye bar.

Gedulgt er dog ikke ’blot’ en cocktailbar, stedet har nemlig sit helt eget cocktaillaboratorium, hvor de hele tiden eksperimenterer og forsker i at udvikle de mest velsmagende cocktails af de allerbedste råvarer.

Aarhus egen hemmelige bar

Gedulgt betyder hemmelig, godt gemt, skjult og før i tiden også ’forbudt’ – Og med sin godt gemte placering bagerst i en gammel historisk baggård på en mindre befærdet vej, synes navnet umiddelbart ganske passende. Man skal nærmest vide, hvilken dør, man skal gå ind ad for at finde Gedulgt dér bagerst i gården.

Den gamle Arnbitter produktionshal

De omkring 200 kvadratmeter rå lokaler har tidligere ageret produktionshal for den ene halvdel af det såkaldte ’Aarhus-sæt’, også kendt som Arnbitter. Lokalerne har bibeholdt deres rå udtryk, men ellers er alt blevet gennemrenoveret: Materialerne er holdt i beton og sort stål for at bevare det cool og rå look, baren er gjort til lokalets samlingspunkt, stole, sofaer mm. er enkle designmøbler og belysningen er dæmpet og hyggelig.

Bordbestilling og bordservering

Er du træt af at vade rundt i byen i de sene aftentimer for at finde en bar, der har plads til dig og vennerne? Så kan du bestille et bord på Gedulgt og være sikret en plads. Er du mere den spontane type, så kan du også bare kigge ind forbi. Der er altid en god håndfuld borde, der ikke kan bookes på forhånd.

Ikke nok med at du kan garanteres en plads gennem bordbestilling, du kan også se dig fri for at stå mast i en lang kø for at vente på din bestilling. På Gedulgt er der bordservering, og her stræber de efter et serviceniveau i den høje ende af skalaen. Dog er priserne stadig på et fornuftigt niveau, da det - ligesom St. Pauls Apothek - skal være et sted, hvor alle kan være med.

 

I alt 5 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser