Fotos
!
Kan ikke skifte til siden Brace ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Den kendte Michelin-kok Nicola Fanetti åbner sammen med sin kompagnon Ursula Waltemath Restaurant Brace i starten af 2017. Restauranten slår dørene op den 1. februar 2017 og er beliggende i hjertet af København ved Nørreport.

Stjernekok bag roret

Den forhenværende stjernekok på Michelin-restauranten Era Ora, Nicola Fanetti, har besluttet sig for at åbne en ny restaurant. Da Nicola Fanetti i 2015 blev udnævnt som køkkenchef på Era Ora var han i en alder af blot 25 år Danmarks suverænt yngste køkkenchef i dansk michelin-regi.

Han kommer oprindeligt fra Brescia nær Gardasøen, og inden han tog hul på sin danske karriere på Era Ora tilbage i 2013 har han tidligere arbejdet på nogle af Italiens mest prestigefyldte restauranter, heriblandt Michelin restauranten Quadri i Venedig.

Moderne italiensk og nyt nordisk

BRACE bliver et fine-dining koncept med en blanding af moderne italiensk og nyt nordisk i en sammensætning, der ikke er set før:

”Det er et nyt koncept i København. BRACE vil kombinere min passion for ny nordisk cuisine og det moderne italienske køkken. Naturen er rig i begge regioner og ved at kombinere udvalgte elementer fra de to verdener, er vi i stand til at skabe en smuk kulinarisk fusion”, forklrer Nicola. 

Før-åbningstilbud

Inden den store åbning den 1. februar kan du se frem til et særligt preopening-tilbud, hvor BRACE tilbyder 12 serveringer for bare 620,- (Prisen vil fremover være 815 kr). Blandt de 12 serveringer kan du blandt andet se frem til dansk blæksprutte med græskar, quinoa og skovsyre og lammeragout med ristet byg og oregano. Køb billet til åbningstilbuddet her

 

I alt 1 anmeldelser

Offentlige anmeldelser blev aktiveret i juni 2014, så det er ikke muligt at se anmeldelser, som er givet tidligere.

Ingen anmeldelse for det valgte sprog.

+ Flere anmeldelser