Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Bådcafé ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Bådcafé ligger i bølgen blå i Aarhus på Marselisborg Havn. Her kan sejlere, landkrabber og andet godtfolk gå ombord på den flydende restaurant og café og nyde en kop god kaffe eller velsmagende hjemmelavet mad med udsigt til havblåt vand, mole og master.
 

Byens bedste udsigt fra båden

Med en beliggenhed yderst på molen i Marselisborg Havn i en nyrenoveret båd er udsigten fra Bådcafé en sand fornøjelse – noget nær Aarhus bedste om man vil. Bådcafés ejere er Tina Steen Jensen og Preben Hald, der oprindeligt er uddannet hhv. skuespiller og reklametegner. Parret købte i sin tid båd med henblik på selv at bo der, men skæbnen ville andre søveje, og i stedet åbnede de båden som café. Bådcaféen har lige siden været et populært sted at nyde en kop kaffe, kolde drinks og lette anretninger med udsigt til havnen. Efterhånden som populariteten voksede, blev pladsen trang, og Tina og Preben skiftede derfor skibet ud med en større model i 2016: den gamle Endelave-færge, Sorte Louis.
 

Maritim mad

Menukortet består af enkle, simple retter med hang til det maritime. Det trange skibskøkken sætter visse begrænsninger for den gastronomiske formåen, men det tvinger også mandskabet til at hitte på kreative løsninger i processen. Retterne er få, men altid hjemmelavet, og der er ikke gået på kompromis med kvaliteten. Udover det overskuelige udvalg af både frokost- og aftenanretninger kan du i weekenden nyde en dejlig brunch i tidsrummet 10 til 12.
 

Skibet er ladet med… cocktails og weekendstemning

Hver fredag og lørdag inviterer Bådcafé på skønne og berusende forfriskninger i deres cocktailbar i styrehuset på skibets øverste dæk. Baren betjenes af Kaptajn Preben og Erik, og de gør sig som altid umage med at sammensætte og shake de helt rette elementer sammen til din favoritdrink. Fredag fra 17-18 er der Happy Hour på øl, så hvorfor ikke lægge vejen forbi efter fyraften og få båden til at gynge?

 

I alt 3.730 anmeldelser

+ Flere anmeldelser