Billeder
Se kort
!
Kan ikke skifte til siden Lille K by Grantland ligger i Denmark. Klik her for at se alle restauranter i

Lille K by Grantland

Fra Kommandobroen i Hvide Sande kan du høre suset fra havet og mærke den friske luft fra vestenvinden. Giv dig selv en mindeværdig oplevelse i restauranten, mens du nyder udsigten, stemningen og duften af godt håndværk. 

 

Enestående oplevelse i smukke rammer

Når man tænker på Hvide Sandes sommerhuse og Vesterhavsbølger, er det ikke just gode gastronomiske oplevelser, der popper op i tankerne som det første. Men ikke desto mindre er det netop, hvad Kommandobroen by Grantland står for. Stedet åbnede i den spæde sommer 2016, og med de smukke omgivelser nær hav og strand har Kommandobroen formået at bringe de hvide duge til Hvide Sande.

Her er visionen at give hver en gæst en enestående restaurantoplevelse i rolige og smukke omgivelser. Personalet er imødekommende, har overskud og er velinformerede omkring det, de serverer.

 

Frisk fisk, godt kød og fokus på kvalitet

Menukortet afspejler i høj grad den maritime setting. Med havet lige i forhaven finder du fortrinsvis mange retter med fisk på kortet. Hos Kommandobroen henter de deres forsyninger friskfanget samme dag, ligesom alle retter er lavet fra bunden.

På kødsiden er der ligeledes fokus på bæredygtighed og økologi, hvilket generelt afspejler hele restaurantens brug af ingredienser.

På aftenkortet anbefales varmt kokkens 7 eller 12 retter, som for oplevelsens skyld serveres til hele bordet. Prisen for 12 serveringer er 598, og for det får du en fint afstemt aften med snacks fra hav, land og luft, fisk, skaldyr, godt kød, ost og lidt sødt at slutte af på.

 

Ansigterne bag stedet

Det er Michael Grantland, der siden 2016 har lagt navn og stemme til kommandoen her. Da han samme år fik for øre, at lejemålet med havudsigt i Hvide Sande var ledigt, måtte han slå til.

Michael er udlært kok fra Sandgaarden i Søndervig og har siden hentet erfaring i både ind- og udland. Han har tilmed haft en plads på det danske kokkelandshold. Nu er han vendt hjem til sin barndomsby, hvor han med stor flid har fået sat skik på byens kulinariske scene. Men Michael er ikke alene om at styre tropperne i restauranten. Han kører stedet sammen med kæresten, Louise Bjørnskov, som er uddannet tjener fra Sandgaarden.

Sammen udgør de et stærkt team og kan i dag bryste sig af at have hele to spisesteder i byen. Foruden Kommandobroen by Grantland driver de også Tapasbaren Lille K.

 

I alt 2.496 anmeldelser

+ Flere anmeldelser